When A Fire Starts To Burn

Fik ikke lige blogget i går, da jeg havde travlt med at få nogen livslektioner smækket i fjæset. Kort version: Har sgu egentlig nogle virkelig gode veninder. Samt nogen mindre gode. En længere version: Efter en “turbulent” morgen (tænk Girl, Interrupted) bliver jeg hevet ud af sengen af en veninde, som tager kærlig hånd om mig hele dagen. Om aftenen overtager veninde nr 2, der også tager hånd om mig (bonus: får pizza, Harry Potter og lemonginger te). I morges var jeg så, med veninde nr 2, til brunch der sandsynligvis vinder titlen som “Årets længste” (hvilket vi opdager da vi ser at P-billetten, der skulle holde 3-4 timer, er lige ved at løbe ud.)

Min pointe med denne her lettere afstumpede historie om det sidste døgns hændelser er, at det først er når man står i ilden, man finder ud af hvad ens venner er “lavet af”: Der er dem som vender om og løber ved synet af flammerne, også er der dem som i stedet hiver én ud – også selvom man stadig brænder og nok vil gøre det i et godt stykke tid endnu. Det irriterende er at man ikke på forhånd kan vide hvilke venner der er hvad (kunne godt bruge en sorting hat), men det vigtigste er nu engang at blive bekræftiget i at de “brændsikre” alligevel findes. Nå, nok metaforer for nu (er muligvis blevet inspireret af føniksen fra Dumbledore’s kontor samt af Disclosure, der stadig kører på repeat).

Udover ild, magi, og venskab, fylder tatoveringer også godt i mine tanker på det seneste (hvilket forklarer den ovenstående collage – lavet udelukkende med Pinterest-billeder, bien sûr). Har allerede mit “spirit animal” på ryggen, lavet for cirka et år siden, som godt snart må få selskab. Hvad der bliver den næste i rækken er der rigeligt med ideer til, men ingen aha!-fornemmelse om noget bestemt endnu (kunne også bare få lavet et lyn i panden.. dog kun hvis brændende-fornemmelse-når-ondskab-er-nær funktionen følger med.)