Live The Kind Of Life That You Wish Upon Your Loved Ones

Undskyld sloganstitlen, men dagens indlæg har lidt af en morale med sig, og derfor så jeg det egentlig passende nok. Hvis du ikke lige er i humør til de større tænkerier, kan du jo bare nyde billedet (find forresten hele den geniale fotoserie her). Men ja, here goes:
Et af de mennesker jeg har holdt allermest af, er død. I søndags var det faktisk præcis seks år siden at det skete. Jeg snakkede om det med en anden, som jeg også holder rigtig meget af, i dag. På et tidspunkt fortalte jeg om det liv som jeg havde ønsket for førstnævnte, hvis han havde overvundet sin sygdom: ”blive skilt.. få den der hytte i Sverige.. bruge sine dage på at fiske, samle frimærker, kigge på fugle, og alle de andre skøre ting, han holdt af som barn.. leve med overskud til dem han holdt af, samt med glæde til livet og ikke mindst sig selv – altså cirka stik modsat af dét han gjorde i sin sidste levetid.. få lov til at være ung igen af sind, og bevare den nysgerrighed  for livet der følger med..” Efter min lille enetale (der cirka lød sådan der), spurgte min veninde mig, hvorfor jeg ikke ønskede de samme ting for mig selv nu? Altså i stedet for at holde fast ved alle de negative aspekter af afdødes liv, så fokusere på de gode ting der engang var (og kunne have været mulige i en post-sygdom fremtid)?
Puha, det var noget af en emotionel mavepuster jeg fik mig, men på den gode måde (mavepuster er nok ikke den rette metafor, siden de er lavet af ren ondskab – lidt ligesom papirsnit og pletblødning). Det er ikke fordi jeg skal til at flytte på ødegård nu og fiske til mine dages ende, men moralen var bare at det er OK at gå efter egen ”happy ending” – også selvom han aldrig får sin.